Dame-/Herre Klubmesterskab 2010
Nye Klubmestre - en sand gyser
Mesterskaberne havde alle fire dage solskin og mellem 24 til 28 grader hvilket også blev også en stor udfordring for spillerene . Et ekstra krydderi var, at vores Pro - Christian B. Schönfeldt - havde tilmeldt sig mesterskaberne. Dog kunne Christian ikke blive klubmester da disse er forbeholdt amatører.
8 damer og 22 herre stillede op til start torsdag eftermiddag kl. 15:22. Højeste handicap startede ud først – laveste til sidst. Fredag eftermiddag startede de modsat. Der var cut efter fredagens stilling og da Bastian Reimers trak sig pga skade og Christian deltog uden for konkurrence, skulle ingen sorteres fra. 8 damer og 21 herre var klar til finalerunder lørdag og søndag.
Hos herrerne var stillingen efter cuttet, at Lars Nissen Callesen førte med +13, Peter Stougaard +14, René Aa. Andersen +15 og Kenneth Tofte Sørensen +19. Hos damerne førte Marianne Bryld Olsen med +45 foran Tina Tiedemann +48 og Marente Andersen +49. Disse stillinger blev der rykket meget ved i løbet af finalerunderne.
Efter lørdagen rykkede René op på en delt førsteplads med +20, sammen med Lars +20 foran Kenneth +24. Hos damerne var det Tina, der lå klart i spidsen med +66 foran Marente +73 og Marianne +74. Alt kan dog ske i slagspil og det skulle blive en spændende søndag.
Da førerbolden hos damerne ”turnede” havde Marente hentet 5 slag og på hul 10 yderligere 2 slag, så nu lå Marente og Tina lige. På hul 12 kommer Marente i front med en par mod Tina’s bogey. Resten af runden spiller de to fuldstændig samme scores og Marente vandt +93 dermed med ét slag foran Tina +94. Marianne havde en uheldig for ni og måtte nøjes med en tredje plads +103.
Da Lars og René ”turnede” var stillingen den, at René førte med 1 slag (+28). Kenneth var 3 slag bagefter René. Det skulle vise sig, at Kenneth havde noget i ærmet. Bag ni startede han 3-3-3-3 og sluttede i 33 slag. Rigtig flot og en 76’er. René kunne ikke få spillet til at køre og sluttede i 83. Dermed vandt Kenneth klubmesterskabet med 3 slag i +29 mod René i + 32. Det var ikke Lars’ dag – han spillede en 85 og sluttede i +34.
Et stort TILLYKKE til Marente og Kenneth ! – nye klubmestre.
Vores pro Christian gjorde det rigtig godt – han spillede 79-77-76-75 i alt +23. Super at du ville ”lege” med.
Klubmesterskaber i hulspil spilles i den kommende weekend – KOM UD OG SE !!
Se alle billederne fra alle 4 runder i Klubmesterskabet 2010 her (nyt vindue)
Last Updated (Monday, 23 August 2010 15:28)
























